Du er ikke herre over tiden. Begivenhedernes gang. Tildelte udfordringer. Men der er som regel flere veje du kan gå. Valg. Prioriteringer i stort og småt. Noget så simpelt som at blogge eller ikke blogge, for eksempel. For en tid har jeg valgt det sidste.
Gennem årene har jeg kikket på flere facebooksider, blogs og hjemmesider med hjernerystelse som omdrejningspunkt. Afsender har typisk selv haft en hjernerystelse. Det der slår mig er, at mange af siderne er gået i stå. Der kommer ikke nyt indhold på dem mere. Mon tro hvad der er sket med menneskene bag. Har de ikke kunnet magte det alligevel? Er livet kommet på tværs? Jeg håber det modsatte. At livet er kommet på langs (…). At det kører. At der er flow. At de simpelthen har fået et andet fokus end sin hjernerystelse.
Hvorfor har jeg selv en hjemmeside? Jeg er bare en læge, der en gang fik en hjernerystelse. Jeg ville gerne have haft lidt hjælp den gang. Vejledning fra fagprofessionelle. Fra nogen der kunne skille skidt fra kanel i strømmen af ”gode råd”. Derfor har jeg forsøgt, at samle og dele viden, gennem en række videnskabelige podcasts. Indtil nu, er der 11 ekspertinterviews med kloge og vidende mennesker. Selve bloggen er mindre vigtig for mig end podcastene. Jeg har prioriteret den fra, når der har kommet ting på tværs i livet. Udfordringer. Sorger. Når sandt skal siges, har jeg nok også prioriteret den fra, når der har kommet ting på langs… Fremgang. Generhvervede færdigheder. Familieliv. Glæder.
Jeg bliver nok aldrig en entusiastisk super-blogger.
I langsomt tempo, vil der komme nyt på hjemmesiden. Der er lagt planer. Lavet aftaler. Fokus vil fortsat være brugbar viden, fremfor mit personlige bla-bla. Men nu har jeg alligevel skrevet et par blogindlæg. De vil snart blive lagt op. Derefter kommer der måske en ny lang blog-pause. Men du skal vide, at det ikke er fordi livet er kommet på tværs her hos mig. Jeg er velsignet med en harmonisk hjemlig base. Fuld af glæde, latter og kærlighed. Jeg har skrevet det før, og det gælder fortsat: Det væsentlige er i orden.
Nej. Jeg er ikke som før. Men jeg har generhvervet mange gamle færdigheder. Jeg kan løbe. Jeg skriver det lige igen: Jeg kan løbe! Hvilken glæde… Med den stadige fremgang jeg oplever, venter der et godt liv til mig forude. Vi kan ikke altid styre det der kommer. Eller hvornår det kommer. Men det gode skal nok komme til den der venter. Da min yngste lykketrold fyldte 9 år her den anden dag, sagde hun: