At sige hvad der er det vigtigste i dit liv, er ret nemt. At konkretisere hvad der skal til, for at du prioriterer det vigtigste, kræver lidt selvransagelse og tankearbejde. At skrive det ned, og derefter leve efter det, er svært.
De seneste mange måneder har jeg arbejdet med bevidstheden om, at en intention eller plan, ikke er det samme som en beslutning. Jeg har udfordret mig selv på mine beslutninger. Det har været sværere end jeg lige havde regnet med.
Forsøget går ud på, at jeg starter hver måned med at skrive 6 punkter ned i prioriteret rækkefølge, over kolonnerne i en blank kalender. Under hvert punkt, laver jeg en meget kort punktvis beskrivelse. Hver aften krydser jeg af, om jeg har brugt tiden på det jeg har besluttet mig for denne måned. Hen over måneden skulle der gerne være flere krydser i de første kolonner, end i de sidste. Hver måned justerer jeg lidt. Planen skal afspejle mine ønsker, men også være realistisk.
Jeg forsøgte at få min mand med på idéen. ”Du skal vide at jeg kommer til at skrive nogle helt andre ting ned end dig”, sagde han. Ja…. Det er jo det som er hele idéen. At du overvejer din tid og dine prioriteringer, så de passer til dine idealer, og din forestilling om dig selv. Bevidsthed. Så du bruger tiden på det du gerne vil.
Det er lidt stressende. At vise dig selv, at du mener det du siger. At du er en, der gør det du har besluttet dig for. Måske virker det også lidt omstændeligt. Men jeg tror de minutter det tager, er godt givet ud. Jeg er blevet meget mere bevidst om min almene sundhed. Søvn, mad, meditation, motion osv. Og endnu vigtigere. Jeg er bevidst om det der ikke har fået plads på listen. Ting jeg meget gerne gør, når der er krydser i alle kolonner. Men…
First things first…
Tid kan kun bruges én gang.