Positiv overskrift. Svært forløb. Med 2 skridt frem, og et tilbage. Ind i mellem 10 skridt tilbage. Men over tid, og det er det jeg holder fast i, er der fremgang.
For 4 år siden i dag, lå jeg i min seng med ualmindelig voldsom hovedpine, og over 40 i feber. De få gange jeg forlod sengen de næste par døgn, var det for at undersøge om jeg var nakke-ryg-stiv, og for at kikke efter petekkier (små punktformede blødninger i huden). Tegn på hjernehindebetændelse. Men det havde jeg ikke. Jeg havde jo også slået hovedet, og det jeg havde, var ”bare en lille hjernerystelse”.
Ingen tilbud. Helt alene?
Min hjernerystelse gav mig mange, og ret voldsomme symptomer. Jeg er læge, ved lidt om hvordan kroppen fungerer, har et godt fagligt netværk, og ved hvor jeg kan søge hjælp. I perioden efter jeg slog hovedet, søgte jeg rådgivning hos speciallæger indenfor 6 forskellige specialer. Samtidigt søgte jeg også vejledning hos 5 andre sundhedsfagligt uddannede faggrupper. Der var ikke mangel på vilje, men der var ingen behandlingstilbud til mig. Rådene den gang, var ”tid, ro og tålmodighed” (det har ændret sig lidt siden). Kommunen havde ingen tilbud. Forsikring og pensionsforsikring har været grove. Kort fortalt.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke – ind i mellem – har været trist, udmattet, frustreret og desillusioneret. Men kun i meget korte perioder. Heldigvis. Fordi: 1) Jeg er irriterende positiv af sind, og 2) Jeg er ikke alene. Jeg har min flok. Og det har reddet mig.
Behandling
Der er ikke et etableret offentligt behandlingstilbud tilgængelig for alle i Danmark (eller Norge). Det betyder at mange med mén efter hjernerystelse ikke får tilbud om hjælp. Overhovedet.
Jeg prøver hele tiden nye strategier på egen hånd, når jeg forsøger at genvinde terræn af gamle færdigheder. Derudover har jeg, af nød, forsigtigt forsøgt mig frem udenfor det etablerede system. Med skepsis, omhu og fornuft. Jeg har lavet følgende personlige tjekliste:
- Giver det mening?
- Vil det koste mig mange kræfter?
- Koster det mange penge?
- Er der en wellness faktor?
- Er der en risiko forbundet med det?
Ud fra ovenstående kan jeg jævnfør punkt 1, f.eks. hurtigt afvise at besøge en alternativ behandler (jeg har fået anbefalet), som lægger sin pande mod klienternes fødder. Men jeg har prøvet at spille klaver 15 minutter dagligt i 8 uger, efter at et lille pilotstudie i Norge viste lovende resultater. Jeg snakket med forskeren bag forsøget i telefon, og så sagde jeg til mig selv: tjek ved punkt 1, 2, 3 og 5 – jeg gør det. Jeg har også været på spa ophold alene. Rekreation jeg også ville kunne unde den helt raske mig, så hvorfor ikke den syge – og i øvrigt stort tjek ved punkt 4…
Fokus & Viden
Der er øget fokus på hjernerystelser. Mange medier publicerer sager om emnet, med forskellige udgangspunkt og vinkler. Også fagligt og politisk sker der noget. Der forskes. Norge har fået sin første nationale hjernehelsestrategi. Danmark har fået et specialiseret rejsehold, som skal uddanne og supervisere kommunernes fagpersonale. Der er håb forude.
Mine tanker på denne jubilæumsdag:
Er jeg rask? Nej.
Bliver jeg det? Absolut.
Er der gode behandlingstilbud (til alle)? Nej.
Kommer de? Absolut.
Kommer jeg til at bidrage med noget positivt i den forbindelse? Jeg håber det.
Er der håb? Altid
Hvad tænker jeg ellers? At jeg er heldig. Trods alt. Jeg har endeløs kærlighed til min flok. Min mand, og mine to lykketroldebørn. Vi er sammen. Resten ordner sig. Det er jeg ikke i tvivl om.