Blessing in disguise

For noget tid siden mødte jeg en meditations instruktør fidus, som sagde at min hjernerystelse måske var en ”blessing in disguise”.  Jeg tror ikke på den slags.  Jeg tror på, at få det bedste ud af dagen, som den ser ud i dag.  Man kan godt finne nyt positivt fodfæste, efter en trist event eller en udfordrende periode.  Men det kommer ikke af sig selv.  Det er hårdt mentalt arbejde.  Jeg levede det gode liv, inden jeg slog mit hoved.  Jeg var glad.  Hvis jeg kunne vælge, ville jeg gerne tilbage.  Meget gerne, endda.  Men den option findes ikke lige nu.  Det gavner mig ikke at dvæle ved det.  Fokus må være på de valg jeg trods alt har.  Jeg tæller glæder.  Lagrer gode minder.  Gemmer de gyldne øjeblikke i mit hjerte.  Her er et…

 

Mine børn.  Min have.  Blessing – helt uden forklædning.


Comments are closed.