For dig som har svært ved at acceptere lyd, følger her en tekst med udgangspunkt i C:OP podcast om forskning, evidens & placebo .  Lydfilen finder du nederst i indlægget.

 

Min gæst, Stine Thorhauge Zwisler, er speciallæge i anæstesiologi, og ansat som overlæge på anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital.  Hun arbejder på afsnittet for ortopædisk anæstesi, som også tager sig af de svært tilskadekomne patienter som bringes ind til skadestuen (traumepatienter).  Hun fungerer som læge på AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) ved behov.  Derudover har hun en ansættelse på Lægeambulancen i Odense.  Stine har en ph.d.-grad, og har forsket aktivt i mange år.  Hun står selv for forskningsprojekter, men vejleder også andre yngre forskere.

 

Denne første podcast, er ment som en hjælp til dig som ikke er vandt til, at læse og vurdere medicinsk eller videnskabelig litteratur.  Her bliver de helt grundlæggende begreber forklaret på en nem og let forståelig måde.  Det kan være en nyttig viden når du lytter til senere podcasts, eller læser med på bloggen.

Til dig som er sundhedsfagligt uddannet, eller dig som er interesseret i at læse og forstå videnskabelig litteratur, er der også et par gode råd.  De anbefalede links er til særligt interesserede.

At lære at være kritisk til den information du præsenteres for, kan være meget nyttigt.  Hvordan vurderer du det du læser i aviser og magasiner, hører på foredrag eller fra venner, læser på internet osv.  Hvad er fakta, og hvad er blot en personlig holdning?

 

Selv om du bruger seriøse kilder til information som refererer sundhedsfaglige autoriteter, kan du opleve at finde mange modstridende oplysninger om det samme emne.  Dette skyldes ofte at vi simpelthen ikke har sikre svar på alle spørgsmål om krop og sygdom. 

 

Kik efter kildehenvisninger når du søger information.  Eksempler på gode netsider om sundhed og sygdom er sundhed.dk og netdoktor.dk.  På disse sider er indholdet skrevet af fagprofessionelle.  Du præsenteres for et emne andre har skrevet meget om, og som her er blevet samlet til information som er overskueligt og nemt at forstå.  Her står ikke noget der ikke er kilder til.  Det er altså ikke bare den enkelte læges mening eller udmelding om et emne.

 

God forskning handler om evidens. Man vil vise et eller andet.  Det drejer sig om at stille et spørgsmål, og så lave en god undersøgelse for at finde svaret. Det er vigtigt at man stiller et godt og præcist spørgsmål, hvis man vil lave god forskning.  Undersøgelsens design, metode og størrelse har også stor betydning.

 

Evidens er noget man har bevist med en vis sandsynlighed, men det er ikke fakta.  Det betyder at der kan være god, eller knapt så god, bevisførelse (evidens) for noget.  Evidens kan gradbøjes.

 

Et eksempel på god evidens, er en stor randomiseret undersøgelse man har lavet på tusindvis af patienter med hjerte-kar-sygdomme.  Man ville finde ud af om det var vigtigt at få lavet en ballong-udvidelse hurtigt, eller om det ikke gør så meget at man venter lidt.  At randomisere betyder at man deler forsøgspersonerne tilfældigt i to grupper, hvor den ene gruppe får den behandling man vil undersøge om virker, og den anden gruppe får en anden behandling, eller slet ingen behandling.

 

Forsøg med lavere evidensgrad, kan for eksempel være det, at man kikker på data man allerede har liggende.  Det kunne være man ville kikke på alle dem som er kommet ind i skadestuen med hjernerystelse de sidste 2 år.  Hvem var de (alder, køn osv.)?  Er der nogen af dem som stadig har problemer?  Dette er en ringere undersøgelse end i eksemplet ovenfor, men den kan stadigvæk fortælle os noget.

 

Den gode personlige historie kan man ikke som helhed bruge til en stor gruppe.  Her kan vi ikke snakke om evidens eller beviser.  Det kan være interessant at læse eller høre om andre som har det ligesom dig.  Måske gør det at du ikke føler dig så alene.  Men at en anden har haft gavn af noget, betyder ikke nødvendigvis at det også vil kunne lindre eller helbrede dig.

 

Evidensbaseret medicin betyder at man gør noget man ved, eller har stor sandsynlighed for at tro virker.  Det er så godt bevist som muligt.

 

Der er ikke evidens for alt læger gør.  Noget er undersøgt rigtig godt.  Noget er afledt af gode undersøgelser.  Noget siger erfaringen os.  Det væsentlige er, at det ikke den enkelte læge der beslutter hvad man skal tilbyde af undersøgelser og behandlinger.

 

Rekommandationer laves af erfarne kliniske specialister og forskere indenfor et område.  Det er ikke sikkert at der er god evidens for det man kan tilbyde, men denne ekspertgruppe kikker litteraturen igennem, inddeler forskningen, kikker på evidensgrad osv.  Ud fra dette drager de konklusioner, og kommer med anbefalinger.

 

Når man stiller et forskningsspørgsmål, er det tit meget specifikt.  Små variationer kan gøre at nogle patientgrupper ikke rigtig passer ind i nogle af de kasser som er blevet undersøgt, og hvor der derfor ikke er særlig meget evidens.  For eksempel:  Er det at få en blodprop i hjertet med umiddelbart optrædende symptomer, det samme som det at få en blodprop uden symptomer?  Man kan ikke uden videre sige at resultatet af en undersøgelse betyder det samme de to patientgrupper.

 

På denne måde kan man som patient komme til at havne lidt mellem to stoler.  Men man er jo stadig syg, selv om der ikke har været nedsat en ekspertgruppe, eller der ikke er lavet undersøgelser med god evidens man kan lave rekommandationer ud fra.  Den enkelte afdeling vil her have sin egen faglige standard.

 

I sidste ende kan du risikere at havne et sted, hvor det etablerede sundhedsvæsen ikke kan gøre mere for dig.  Et eksempel kan være terminalt syge kræftpatienter.  Man hører om mennesker som i desperation tager til udlandet, for at få eksperimentelle behandlinger, som ikke tilbydes her hjemme.  Eksperimentel behandling er en behandling, hvor der ikke findes samme dokumentation for, at den virker, som for de behandlinger, der normalt gives.

 

Alternativ medicin findes også i Danmark, hvor vi har mange private aktører som tilbyder en række behandlingsformer, der ikke tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen, og som adskiller sig fra konventionel behandling og medicin.  Der er ikke gode videnskabelige holdepunkter for at noget af dette virker.  Man vil selvfølgelig aldrig kunne sige at det ikke kan komme til at virke for f.eks. én person.

 

Bare det at man tror på at en medicin eller behandling virker, gør at der er en lille chance for at det faktisk virker – uanset hvad behandlingen i øvrigt består i. 

 

Placebo vil sige at man har effekt af, og måske endda bliver helt rask, hvis man får noget som man tror virker (men som reelt ikke gør det).  Dette er et velkendt fænomen.  Gennemslagskraften af placebo anslås til 20-30%, blandt andet baseret på et gammelt studie på patienter med højt blodtryk, gennemført netop for at undersøge placeboeffekten.

 

Det vil sige at tankens kraft, eller håb om du vil, har stor betydning for at man faktisk kan blive rask, selv om man ikke modtager nogen form for virksom medicin eller behandling.

 

Råd til dig som er interesseret i at søge efter, læse og vurdere videnskabelige artikler:

 

En god søgemaskine til videnskabelige artikler er PubMed (se under links).

 

Er der gode kildereferencer?  Videnskab er ikke en enkelt forsker eller forfatter som skriver frit.  Der skal være angivet kilder til det der skrives om.  Det betyder at der er nogen andre som også har skrevet om emnet, og som bakker op om det du sidder og læser.

 

Hvor er artiklen publiceret?  Er tidsskriftet peer-reviewed, betyder det, at videnskabelighed og kvalitet er sikret ved, at 2-3 andre forskere har kikket arbejdet igennem, og tjekket for åbenlyse fej, inden det bliver udgivet.  Det kræver en del at få publiceret sin artikel i sådan et tidskrift.  Her finder man artikler som er lidt mere evidensbaserede end det man kan læse i en almindelig avis eller i et ugeblad.

 

GRADE inddelingen kan bruges til at inddele og vurdere videnskabelig litteratur.  På denne måde kan du vurdere om du kan stole på de artikler du læser, og om du kan bruge det til noget i din (kliniske) hverdag.  Under links er der lagt nogle youtube videoer op, som forklarer GRADE.

 

Jeg blev meget klogere ved at få en snak med anæstesilæge og forsker Stine Thorhauge Zwisler.  Der skal lyde en stor, stor tak for hjælp og venlighed i forbindelse med optagelse af denne podcast.

 

For dig som vil vide mere om forskning, evidens og placebo har Stine anbefalet en del supplerende læsning.  Jeg skal advare om, at dette er læsning i den lidt tunge ende.  Det ene arbejde er på over 400 sider.  Det andet link, en ph.d-afhandling, indeholder flere artikler, som sagtens kan læses hver for sig. Desuden har vi lagt op links til PubMed, og til en youtube video serie om GRADE.

 

LINKS:

PubMed

The GRADE Approach (video)

Placebo interventions for all clinical conditions (Review)

Robustness of results and conclusions in systematic reviews, trials and abstracts (PhD)

 

 

Lyt til flere C:OP podcast her.