Mange slags billeder

Med kameraet på din smartphone kan du tage todimensionelle billeder og videofilm af overflader.  Hvordan noget eller nogen ser ud udenpå.  Dig selv, for eksempel.

 

Hvis du har været syg eller kommet til skade, har du måske prøvet at få taget billeder af indersiden.  Var det med røntgenstråler? Måske var det med radiobølger i et magnetfelt?  Eller med Ultralyd bølger, gammastråler eller fotoner?

 

Måske fik du et kontraststof sprøjtet ind i blodårene?  Var det radioaktivt?

 

Billeddiagnostik er et stort felt.  Fagfolk bruger ord som a-grafi, skintigrafi, mammografi og andre ”-grafier”.  Så er det røntgen, ultralyd og doppler.  Og forkortelser som EKKO, CT, MR, PET, SPECT og DEXA.

 

Der findes mange forskellige teknikker til at undersøge hvordan kroppen ser ud indeni.  Metoden som vælges afhænger af problemet.  Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt om du kommer med en brækket knogle, et dårligt hjerte, mistanke om kræftsygdom, eller en rystet hjerne…

 

Som patient kan du, forståeligt nok, nemt blive forvirret.

 

Har du rystet din hjerne, og ønsker dig et afklarende billede af den….?  Også her findes der flere forskellige metoder og teknikker.  Produktet kan være stillbilleder i 2D eller 3D, eller billeder i bevægelse.  De kan sige noget om struktur, men de kan også sige noget om funktion.

 

Vil du vide mere om “hjernescanninger”?
Lyt til C:OP podcast om billeddiagnostik, eller læs om den her på bloggen.

Comments are closed.