To forskellige neuropsykologer.  To forskellige tidspunkter i et forløb efter en hjernerystelse.  Rådene er de samme.

Tre måneder efter jeg slog hovedet, snakkede jeg med en neuropsykolog på sygehuset.  I et forløb over nogle måneder, forsøgte hun at hjælpe mig med, at navigere i verden med min rystede hjerne.  Jeg var så udfordret på det tidspunkt, at jeg først meget, meget senere forstod betydningen af hendes rådgivning.  Tre år efter jeg slog hovedet, besluttede jeg at søge privat rådgivning hos en neuropsykolog, for at optimere mit forløb og min fortsatte bedring.

Her er 3 gode råd som gik igen i begge forløb.  Måske kan de også hjælpe dig til, at få mest muligt ud af livet, indenfor de rammer din rystede hjerne dikterer:

 

BRUG DISTRAKTION BEVIDST

Symptomer som hovedpine og tinnitus kan være temmelig insisterende.  Forsøg at rette din opmærksomhed mod noget andet.  Distraher din bevidsthed.  Korte intervaller med lyd eller skærm eller en bog, kan være en mulighed, hvis du kan tåle det, men husk pauser.  Hvis du har det dårligere når pausen kommer, end da du startet, skal du vælge en anden form for distraktion.  Gå en lille tur, hvis du kan det.  Eller vælg noget, der slet ikke belaster hovedet.  Lad f.eks. muskler og bindevæv få din opmærksomhed ved at strække ud (ligesom efter træning).  Mine jokere når det kommer til distraktion, er vand og mørke.  Hvis du lægger dig i et badekar med hovedet under vand, tager det alt andet lige, noget af opmærksomheden væk fra hovedpinen.  Det samme gælder en lille tur i skoven i buldrende mørke.

 

DESENSIBILISERING ØGER DIN TOLERANCE

Overfølsomhed for sanseindtryk kan være svært at forholde sig til.  Svært at forstå.  For mig giver det mening, at tænke på hvordan immunsystemet kan overreagere på stoffer som ikke er farlige, og give voldsomme allergiske reaktioner.  Dette kan behandles med immunterapi, hvor man udsætter kroppen for meget, meget små mængder af det stof den ellers reagerer så voldsomt på.  I et langvarigt behandlingsforløb, øger man gradvis den mængde stof kroppen udsættes for, med det resultat at tolerancen for stoffet øges.  Noget tyder på at sanseapparatet og nervesystemet fungerer nogenlunde på samme måde.  Man kan vende sig til at tolerere noget kroppen i første omgang reagerer voldsomt på.  Der er en masse ting du ikke kan tåle.  Lyd, lys, bevægelse, mennesker, interaktion osv.  Udsæt dig selv for det alligevel.  Ikke massivt og uden omtanke.  Men gør det i små doser, og under meget kontrollerede forhold.  På den måde kan du langsomt øge tærsklen for hvad du kan tåle.

 

HOLD PAUSER

Du behøver ikke lægge hånden på panden, se lidende ud, og gå ind og lægge dig, ligesom Maude fra Matador.  Men stop op en gang i mellem, og mærk efter. Undgå overbelastning.  Måske bliver dine arbejdsintervaller længere med tiden, men du vil stadig have gavn af at holde pauser.

Jeg har et ur centralt i huset, hvis alarm lyder en gang i timen.  Det er mit clue til at stoppe op, og overveje hvad jeg laver lige nu.  Ville det mon gavne mig at holde en kort pause?  Derudover indstiller jeg en alarm på min telefon, hvis jeg går i gang med en hjerne-krævende aktivitet.  Når alarmen lyder skal jeg stoppe.  Punktum.  Det kan være frustrerende, at skulle skrive en mail over 3 omgange.  Men prøv det.  Du får sandsynligvis mere ud af din dag, som helhed, hvis du holder mange pauser.  Du kan mere.  Du har det bedre.  Og du kan også mere den følgende dag.  Og dagen efter.  Og dagen efter….