Lydoverfølsomhed (hyperakuse) & Tinnitus

For dig som har svært ved at acceptere lyd, følger her en tekst med udgangspunkt i C:OP podcast om lydoverfølsomhed (også kaldet hyperakuse) og tinnitus.  Lydfilen finder du nederst i indlægget.

 

Min gæst, Jesper Hvass Schmidt, har stor ekspertise på området.  Han er speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme, og arbejder som overlæge på Høreklinikken på Odense Universitetshospital (OUH).  Jesper har en ph.d. grad, og er forskningsansvarlig indenfor det audiologiske området på OUH.  Ud over at være aktiv indenfor klinik og forskning, er Jesper også klinisk lektor på Odense Universitet, hvor han underviser medicinstuderende og studerende i audiologi.  Han er også forfatter af afsnittet om tinnitus på medicin.dk.

 

Nogle mennesker oplever ubehag eller decideret smerte ved det andre oplever som helt almindelige dagligdags lyde.  Denne overfølsomhed for lyd, kaldes hyperakuse (eller hyperacusis).  Tinnitus betyder at man hører en lyd i øret, som ikke er repræsenteret af lyd i omgivelserne.  Ofte optræder tinnitus og hyperakuse samtidigt, men de to fænomener eksisterer også som separate lidelser. 

 

Både hyperakuse og tinnitus kan have mange ulige udløsende årsager, blandt andet kan man udvikle disse tilstande efter et hovedtraume, som f.eks.  efter en hjernerystelse.

 

De fleste oplever en eller anden grad af fysiologisk hyperakuse.  Det at man finder ubehag ved enkelte høje lyde.  Det gør at man skal være meget opmærksom på hvordan man stiller sit spørgsmål, hvis man vil finde ud af hvor mange som reelt lider af hyperakuse i en sådan grad at det bliver et problem.  I en gammel Svensk undersøgelse svarede hele 8% at de oplever lydoverfølsomhed.  Procentdelen som oplever det som et invaliderende problem, må antages at være langt mindre.  Der findes bedre tal for tinnitus:  10% af befolkningen har tinnitus i en eller anden grad, mens <1% lider af tinnitus i en sådan grad at det virkelig giver dem store problemer.

 

 

Lydens vej fra en objektiv lydkilde til den subjektive oplevelse af lyden er en kompliceret proces.  Den involverer lydbølger, trommehinden, bittesmå knogler og muskler i mellemøret, luft og væskefyldte hulrum, hårceller, elektriske impulser i perifere nerveceller og nerve fibre, hjernestammen, hjernebarken, samt aktivitet i flere områder i hjernen, blandt andet det limbiske system, som har med følelser at gøre.  Det som er endnu mere fascinerende er at to mennesker som sidder i de eksakt samme omgivelser, ikke hører de samme lyde.  Hjernen filtrerer en stor del af lydbilledet fra, inden lyden overhovedet når til bevidstheden.  Herefter sorterer vi også selv bevidst i det vi præsenteres for, baseret på relevans, erfaring, hukommelse og følelser.  Således danner hver person sit helt eget subjektive lydbillede.

 

Mekanismerne bag udvikling af lydoverfølsomhed og tinnitus, er ikke fuldstændigt klarlagt.  Man regner med en forklaring kan være, at der sker en ændring i de lydinput hjernen og hjernestammen får.  Der kan være mange mulige mekanismer bag en sådan ændring i input, og skaden kan i princippet sidde hvor som helst på lydens vej fra selve øret til hjernebarken.  Selv om roden til det ændrede input altså også kan sidde i selve øret, må man nok se på tinnitus og hyperakuse som lidelser i centralnervesystemet (CNS) mere end egentlige lidelser i øret.

 

En analogi til bedre at forstå dette, kunne være det faktum, at man kan opleve fantomsmerter fra et amputeret ben.  Forklaringen på smerterne er, at cellerne som repræsenterer benet i hjernebarken stadig er der, selv om selve benet er væk.  Smerterne kan ikke stamme fra benet, men må skyldes en lidelse i CNS.

 

Sanseceller fra hele kroppen er repræsenteret i sine egne områder i hjernen.  Hjernen forventer at få input fra sanserne.  På samme måde som med benet, forventer hjernen at få input fra de sanseceller som er repræsenteret i høresystemet, og at denne input fra lyd skal være på en bestemt måde.  Hvis hjernen får det den forventer, finder lyden en fin vej gennem CNS op til hjernebarken, hvor vi bliver bevidst om lyden.  Hvis der sker ændringer, f.eks. ved at nogle nerveceller på vejen er gået i stykker, registrerer og analyserer hjernen dette.  Det ændrede input vil føre til en forandring i den centrale bearbejdning af lyd.  I denne proces kan man udvikle tinnitus og/eller lydoverfølsomhed.

 

Man kan rammes på mange aspekter i lydopfattelsen.  Ændringer i både lydstyrke, filtrering, retningshørelse, og hvordan lydene tidsmæssigt er ordnet efter hinanden, kan alt sammen give anledning til udfordringer.

 

Det har konsekvenser for ens liv at rammes af tinnitus og/eller hyperakuse.  For nogen bliver det så voldsomt, at de beskriver det som fangenskab eller tortur.  Udfordringen er ikke kun de reelle gener, men også det at man bruger mange mentale ressourcer på problemstillinger i dagligdagen.  Det fører til udtalt træthed og social isolation.  Isolation betyder mindre stimulation fra andre stimuli, hvilket øger fokus på smerter og ubehag.  Det kan nemt blive en ond cirkel.

 

Det er vigtigt at vide at stilhed gør dig mere sensitiv.  Det betyder at du ikke skal skærme dig fuldstændigt fra alle lyde.  Undgå ørepropper og høreværn.  Brug kun musikerhøreværn som en forlænget arm til de helt særlige begivenheder.  Øv dig i at have lidt baggrundstøj.  Tænd for radio eller stille musik.  Brug gerne lyd som ikke er for opmærksomhedskrævende, så du kan holde til det i længere tid.  Brug evt. en App med f.eks. hvid støj (en susende lyd).

 

Behandling omfatter aktiv lydterapi.  Aktiv stimulation, i stedet for isolation, er et vigtigt princip.  Maskeringsbehandling går ud på, at du får et lille høreapparat med en mikrohøjtaler ind i øret.  Højtaleren tager så lidt plads i øret, at der kan komme lyd ind ved siden af.  På denne måde kan man stimuleres med ganske lavt niveau af hvid støj.  Lyden kan reguleres, og vil indstilles så lavt at du ikke tænker over den når du fører en samtale, men selvfølgelig kan høre den hvis du lytter efter.  Man starter terapien med korte intervaller på lav lydstyrke, og øger intensiteten derfra.  Det anbefales at finde nogle timer på dagen, hvor det passer godt, og forsøger at opnå en vis rytme.  Målet er at acceptere lydterapien 4-6 timer i døgnet.  Når man når dette niveau, skal man holde det i nogle måneder.  Lydterapi er således en langvarig behandlingsproces.

 

Tinnitus Retraining Therapy (TRT) bygger på samme principper som ovenfor.  Man kan bruge andre former for lyd eller støj, og indstille frekvenserne så de passer til den enkelte patient.

 

Tidligere kunne man få udleveret en ”bedside-masker”, hvis man havde problemer med at falde i søvn pga. sin tinnitus. Nu findes der Apps med maskeringslyde til din telefon.

 

Mekanismen bag aktiv lydterapi er ikke 100% kortlagt.  Filosofien er at gå efter en aktiv stimulation af høresystemet.  Man vil gerne at nervebaner danner nogle nye forbindelser, som over tid kan bearbejde tinnitus og lydoverfølsomhed.

 

Den anden del af behandlingen handler om mestring.  At arbejde med sig selv, og sine udfordringer.  Mange får det værre i situationer som opleves stressende.  Hjernen bruger meget energi på, at tænke over hvordan man skal klare situationer i hverdagen.  Dette forværrer tilstanden.  Når du bliver opmærksom på hvornår symptomerne tiltager hos lige præcis dig, kan du arbejde med at bryde den onde cirkel.  Med information og uddannelse, kan du opnå bedre forståelse og accept af din tilstand.  Kognitiv terapi kan være en hjælp.

 

Det er således flere strenge at spille på i forhold til behandling af tinnitus og hyperakuse.  Den ene behandlingsform udelukker ikke den anden.

 

Der er nogen grad af evidens på området, men de rigtig gode studier (lodtrækningsforsøg) mangler.  Problemet med disse interventionsstuder er, at det er svært at have en ordentlig kontrol gruppe.  Bare det at man interesserer sig for patienten har nemlig ofte en effekt.

 

Man kan blive rask.  Man er nødt til at arbejde med det.  Og det tager tid.  Men med små skridt i den rigtige retning, kan man nå dertil hvor man kan leve fornuftigt med lydens udfordringer.  Nogen mennesker har tinnitus og/eller hyperakuse som kroniske lidelser.  Men det kan lade sig gøre at blive helbredt.

 

Der findes mange artikler om tinnitus og om hyperakuse, og dem kan man lære en masse af.  Der er desværre ikke skrevet så meget om disse tilstande OG hjernerystelse.  Hvis man søger medicinsk litteratur, kan det være nyttigt også at bruge ”mild traumatic brain injury” (eller mTBI) som søgeord.

 

Mere let læselig litteratur kan evt. findes på de forskellige patientforeningers hjemmesider.  Hvis du søger efter litteratur, bør du altid være meget opmærksom på hvor kilden til informationen kommer fra.  Læs kritisk.  Brug sund fornuft.

 

Jeg blev meget klogere på både tinnitus og hyperakuse, ved at få en snak med øre-næse-halslæge Jesper Hvass Schmidt.  Der skal lyde en stort, stort tak for hjælp og venlighed i forbindelse med optagelse af denne podcast.

 

 

ANBEFALEDE LINKS:

The Application of the International Classification of Functioning, Disability and Health to Functional Auditory Consequences of Mild Traumatic Brain Injury

Pathophysiological Changes of the Central Auditory Pathway after Blunt Trauma of the Head

Advances in the neurobiology of hearing disorders: Recent developments regarding the basis of tinnitus and hyperacusis

Information om lydterapi til patienter og pårørende

 

Lyt til flere C:OP podcast her.

Comments are closed.