Hvis du googler concussion, giver det ca. 23.000.000 hits. Post-concussion syndrome giver 1.210.000 hits. Selv et dansk ord som hjernerystelse, giver ca. 220.000 søgeresultater i google.
Det er ikke nemt at skille skidt fra kanel. Hvad bliver man klogere af at læse, og hvad er i bedste fald spil af tid?
Den sundhedsvidenskabelige database, PubMed, indeholder henvisninger til over 23 millioner videnskabelige artikler. Søger du på concussion her, kommer der 9223 artikler op. Søgeordet post-concussion syndrome giver en liste med 1096 videnskabelige artikler. Databasen opdateres dagligt, så der kommer hele tiden nye artikler til. Ønsker du at fordybe dig i et specifikt emne, kan du målrette din søgning ved at kombibere flere søgeord, f.eks. post-concussion syndrome AND treatment, eller post-concussion syndrome AND prognosis.
Det kan være rigtig svært at sortere i søgeresultatet.
Anæstesilæge Stine Thorhauge Zwisler har en Ph.d. grad. Hun har forsket i mange år, og er stadig aktiv forsker. Hun er vant til at søge og sortere i litteratur, og læse og vurdere artikler. Du kan høre Stine fortælle om forskning, evidens og placebo i den første C:OP podcast.
Jeg har spurgt hende hvad man skal starte med at læse, hvis man vil blive klog på hjernerystelse og postcommotio syndrom. Hun har lavet en liste med de artikler hun anbefaler. De er fundet ved en bred søgning, for at finde de bedste og nyeste artikler om emnet. Ved en del af artiklerne er der gratis adgang til den fulde tekst. Andre artikler kræver betalt adgang, ligesom vi også tit ser det hos aviser og magasiner. Mange sundhedsfaglige ansatte, har fuld adgang til alle artikler gennem login på sin arbejdsplads.
Stines liste:
The value of neurocognitive testing for acute outcomes after mild traumatic brain injury
Mild Traumatic Brain Injury and Post-concussion Syndrome
Treatment and Related Sequela for Persistent Symptomatic Disease
Concussion and its neurobehavioural sequelae
Somatization in Post-Concussion Syndrome: A Retrospective Study
Cerebral Perfusion Changes in Post-Concussion Syndrome: A Prospective Controlled Cohort Study
Predicting Post-Concussion Symptom Risk in the ED